Herpes

Herpes er et virus, der både kan give forkølelsessår og små smertefulde sår på kønsdelene.

Hvad er herpes?

Herpes ved kønsdelene er en livslang virus infektion, kaldet Herpes Simplex-Virus (HSV). Du kan være smittet med herpes type 1 eller type 2. Når herpes forekommer ved munden, er det ofte type 1, herpes labialis, som også kaldes forkølelsessår. Ved kønsdelene er det ofte type 2, herpes genitalis.

Herpes type 1 kan også smitte til kønsdelene. Ved tilbagevendende herpes på kønsorganer er det oftest type 2 (60-80 %) og sjældnere type 1 (20-40 %).

 

Hvordan smitter herpes?

Herpes smitter både ved hudkontakt og kontakt mellem slimhinder. Dine slimhinder sidder blandt andet i urinrøret, i røven og i munden. Herpes smitter primært ved analsex, men kan også smitte ved oralsex, ved brug af samme sexlegetøj, ved fingersex, eller hvis du først rører ved din sexpartner, og bagefter ved dig selv. 

Du kan smitte med herpes fra læberne til både pik og røv.  Hvis du selv har herpes, kan du ved berøring af dit eget herpessår i sjældne tilfælde bringe smitten videre til andre steder på din krop.

 

Hvordan beskytter du dig mod herpes?

Under et herpesudbrud er det sted, der er angrebet, meget smitsomt. Undgå derfor sex, indtil herpessåret er helet igen. Brug af kondom og glidecreme ved analsex, slikkelap ved rimming og kondom eller slikkelap ved oralsex, nedsætter risikoen for smitte, men kan ikke fjerne risikoen helt. Undgå at røre ved områder, der er angrebet af herpes – både på dig selv og på din partner.

 

 

Symptomer på herpes

Herpes giver de værste symptomer ved det første udbrud. Det kan være feber, hovedpine og muskelsmerter. Herefter vil et begyndende udbrud mærkes som en prikken og stikken på det sted, du er smittet, enten på pikken eller i røven. Efter nogle dage fremkommer små blærer, som udvikler sig til sår. Et udbrud kommer typisk på det sted, hvor du blev smittet og vare 7-10 dage.

Når du først er smittet med herpes type 1 eller 2, er tilstanden kronisk. Mange oplever tilbagevendende herpesudbrud igen og igen. For de fleste går der længere og længere tid i mellem hvert udbrud, og mange oplever, at virussen til sidst brænder virus helt ud.

Personer med svækket immunforsvar kan opleve forstærkede herpesinfektioner med større og længerevarende sårdannelser. I sjældne tilfælde kan også sprede sig til mund, spiserør og tarmsystem.

Test for herpes

Ved mistanke om herpes undersøger lægen dig for blærer, rødmen og sår, både ved munden, på pikken og i røven. En blodprøve kan også vise, om du har herpes. Du kan blive testet enten hos din egen læge eller på en sexsygdomsklinik.

 

Behandling af herpes

Herpes kan ikke helbredes. Er du en gang smittet, forbliver virussen i din krop resten af livet. Du kan dog forebygge og forkorte herpesudbrud med en salve,

Fakta

 

80% af befolkningen har antistoffer mod herpes. Det betyder, at man har været udsat for smitte på et tidspunkt. 

som du smører dig med, så snart du mærker en prikken og stikken på et sted, hvor der tidligere har været herpesudbrud. Er du hårdt ramt af herpes, kan din læge udskrive medicin, som forebygger og forkorter herpesudbrudene. Den mindsker også risikoen for, at du smitter din partner.

 

Herpes og HIV

Har du herpesudbrud, løber du samtidig en større risiko for HIV-smitte:

Hvis du er HIV-negativ, stiger din risiko for at blive smittet med HIV, hvis du har sex, når du eller din partner har et herpesudbrud.

Hvis du er HIV-positiv, og ikke velbehandlet, stiger risikoen for, at du smitter dine sexpartnere med HIV, hvis du har sex, når du eller din partner har et herpesudbrud.